Instruktører

Instruktører

Shin Go Ryu Karate Helsingør er drevet af frivillige kræfter, men det betyder bestemt ikke at kvaliteten er lav. Her har du muligheden for at læse lidt om de instruktører som dedikerer deres fritid til klubben.

Henrik har trænet karate i over 35 år og har løbende suppleret sin karateudvikling med længere ophold i Japan og USA.

Til dagligt bruger jeg karaten til at holde mig aktiv. Karatens grundpricipper med fokus, koncentration samt troen på sig selv har jeg brugt gennem mange år i mit virke som selvstændig. Jeg har stor glæde af at undervise andre og give nogle af de ting tilbage, som jeg har lært gennem årene. Det er også en fornøjelse at træne børneholdet, hvor de små banditter får lov til at brænde noget energi af gennem læren om karate mens de hygger sig og har det sjovt.

Henrik har deltaget i flere stævner og er flere gange blevet dansk mester i Semikontakt.

Senpai Henrik, 2. dan

Kim startede med at dyrke karate i 1984.

Jeg blev træner i 2004 og bruger mine mange års erfaring med karate i kombination med mit virke som pædagog for unge med særlige behov. Jeg er optaget af mødet med unge, der har brug for en rollemodel, der er stærk såvel fysisk som mentalt. En voksen, man kan stole på og lade sig inspirere af på vej ind i sit eget voksenliv.

Kim deltog i DM i 2002 i semikontakt, hvor han blev nr. 2.

Sensei Kim, 3. dan

Nadja startede med at dyrke karate i 2013.

Jeg er begejstret for den mulighed, som karaten giver for, at mennesker kan mødes og træne sammen med helt forskellige forudsætninger. Vi bliver ikke delt ind i homogene hold efter køn, størrelse, dygtighed eller alder. Samtidig er jeg vild med, at træningen er fysisk hård og teknisk krævende og derfor sætter krav til min koncentration og udholdenhed. Jeg lærer hele tiden nyt og ser muligheder for fortsat udvikling fysisk og mentalt.

Senpai Nadja, 1. dan

Jakob har trænet karate over to omgange. Først Okinawa Goju Ryu karate fra 1986 til 1993. I 2015 startede Jakob med at træne Shin Go Ryu karate i Helsingør.

Ud over et fantastisk sammenhold i klubben, giver karaten mig også mentalt overskud og gør mig fysisk stærk. Ved at træne karate lærer jeg også mig selv at presse mig selv, både fysisk og mentalt, særligt at holde fokus og koncentrere mig i længere tid af gangen.

Jakob har taget guld, sølv og bronze med hjem fra BS Cup, samt medaljer fra Shin go Ryu Cup og DM i Kata.

Senpai Jakob, 1. Dan

Jeg har trænet karate i 8 år inklusiv en periode på efterskole, hvor jeg også trænede jiu jitsu. Jeg kan godt lide den sociale del af karaten. Vi snakker og hygger sammen med en masse andre klubber, men når det kommer til træning kan vi også være meget seriøse. Jeg kan godt lide at give mig selv mål, som jeg går efter. Det giver karaten mig ved, at man kan fokusere på at træne sig op til sit næste bælte og lægge stort fokus på det både til træning og i sin fritid.

Magnus har vundet bronze og sølv til BS Cup, bronze til Shin Go Ryu Cup, bronze til DM i kumite og bronze til DM i kata.

Senpai Magnus, 1. Dan

Gustav startede med at dyrke karate i Januar 2013.

Jeg synes karate består af mange gode aspekter, og det bidrager til ens menneskelige egenskaber. Jeg synes, det er fedt at man kan se, at alle der kommer til karate udvikler sig, og hele tiden bliver dygtigere og dygtigere. Det er også et meget socialt og rummeligt miljø, hvor der er plads til alle, og alle udvikler sig i forskelligt tempo. Jeg er meget glad for, at træningen både kan være teknisk svær og fysisk hård, så man hele tiden kan blive bedre, udfordre sig selv, og rykke sine grænser.

Gustav vandt sølv i BS Cup i 2022 i Modereret Knock Down.
Han vandt også bronze i DM i kata i 2019.

Senpai Gustav, 1. kyu

Jeg begyndte at træne karate i 2013 som 5-årig og er ikke stoppet siden.

Sammenholdet og fællesskabet i klubben er fundamentet og samtidigt drivkraften for min vedholdenhed. Derudover bliver man både mentalt og fysisk stærk. Jeg er også inspireret af måden træningen i klubben forgår på, alt træning er i eget tempo, men man får alligevel presset sig selv og prøvet nye grænser af. Efter træning har man altid lært noget nyt, eller forbedret en teknik der tidligere var udfordrende.

Senpai Konrad, 2. kyu

Vi træner her:

Byskolen
Marienlyst Alle 2
3000 Helsingør

Indgang via Li. Lundegade