• Voksentræning

  • Unge og voksne fra 15 år.

    Her er et hold, hvor der er mulighed for at dyrke karate helt til grænsen. Vi arbejder med alle karatens elementer i form af kataer, kamp og selvforsvar.

    Det kræver fokus på mange forskellige elementer: Styrke, kondition, kropsbevidsthed, smidighed, koncentration, meditation og hukommelse.

    Vi arbejder med gradueringer - evt. videreført fra junior-tiden - og med forberedelse til stævner i fuldkontakt og semi-kontakt for dem, der har lyst. Man kan også deltage for træningens skyld alene.

    Alle, der har lyst, kan deltage på dette hold. Unge, gamle, mænd og kvinder. Vi udfordrer alle der, hvor de er i forhold til form og færdigheder. Skader og skavanker bliver der taget hensyn til samtidig med at talenter bliver hjulpet fremad af trænere med stor erfaring indenfor både den daglige træning og egen deltagelse i stævner og mesterskaber.

    Det koster 150 DKK om måneden i kontingent.