• Karatens historie

  • Karatens historie

    Kara-te betyder tom-hånd. Karate var oprindelig en kinesisk kampkunst og filosofi, som for flere hundrede år siden blev praktiseret på Okinawa.

    Indbyggerne havde fra deres Japanske overherrer fået forbud mod at bære våben, hvorfor det var vigtigt at opfinde et selvforsvarssystem, uden brug af redskaber. Efter intensiv træning i dybeste hemmelighed kunne indbyggerne bruge karaten som dødbringende våben mod deres undertrykkere.

    I 1916 blev karaten bragt af Gichin Funakoshi til Japan, hvor den blev sat i system til den karate, som vi kender i dag. Der findes mange stilarter i verden, men de fleste teknikker og åndelige mål, går dog igen i de fleste klubber.

    Shin-Go-Ryu karate betyder, Den Nye Hårde Skole, der hentyder til, at vejen til fysisk og psykisk balance er hård, men absolut ikke uopnåelig. Karate er ikke en sport, der avler aggressivitet, men kræver og udvikler etikette, selvkontrol og viljestyrke som vil påvirke din adfærd positivt i dagligdagen.

    Karate er en kamp med dig selv, hvor du gennem intensiv træning og åndelige udfordringer er i stand til at opnå en fysisk og psykisk velvære, som næsten er umulig at opnå andre steder.